Roden:
Med sin underjordiske forgrening skal roden dels give træet fæste og dels opsuge vand og næringsstoffer fra jorden.
Stammen:
De opsugede næringsstoffer går i en opadstigende strøm gennem stammens og grenens yderste del (splinten) til kronens blade.
Kronen:
I bladene omdannes disse stoffer under lysets og luftens påvirkning til sukker, æggehvidestof og stivelse – de stoffer som træet (veddet) opbygges af.
Barken:
Yderst består barken af borken (skrubbet), derefter korken og den grønne bark og inderst bastlaget. Barken har til formål at beskytte veddet mod ydre beskadigelser og mod udtørring samt at lede de i bladene dannede stoffer til grene, stamme, rod og eventuelle frugter.
Væksten: består af ganske små celler, og væksten sker ved, at cellerne i vækstlaget, et slimet lag, som ligger mellem bark og ved, deler sig.
Årringe: stammetværsnit viser, at veddet består af koncentriske ringe (årringe).
Veddets celler:
Der er flere typer celler, forskellige i størrelse og med hver sin funktion. Nogle celler sørger for transport og opbevaring af næringsstoffer, andre virker som styrkeceller. Cellerne er mere eller mindre langstrakte og vender i træets længderetning med undtagelse af marvstrålecellerne, der går fra marven i træets midte til barken.
Marvstrålerne (spejlene): til og fra træets indre sker gennem marvstrålecellerne, der afhængig af træsorten kan være samlet i større eller mindre bundter. Spejlenes størrelse kan således variere fra at være usynlige til at være meget store og kraftige i andre (f.eks. eg).