Tørring af egetræ
Tørring af egetræ
Egetræ er et levende materiale, og selv når træet er fældet, har træ den egenskab, at det svinder og udvider sig afhængig af luftens temperatur og fugtighed. Det, der yderligere komplicerer, er at størrelsen af svindet ikke er lige stort i træets forskellige retninger – og afhængig af hvor fra på stammen det kommer.
Følgende er fra Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie – Materialelære
Egetræets og andre træers opbygning:
Roden:
Med sin underjordiske forgrening skal roden dels give træet fæste og dels opsuge vand og næringsstoffer fra jorden.
Stammen:
De opsugede næringsstoffer går i en opadstigende strøm gennem stammens og grenens yderste del (splinten) til kronens blade.
Kronen:
I bladene omdannes disse stoffer under lysets og luftens påvirkning til sukker, æggehvidestof og stivelse – de stoffer som træet (veddet) opbygges af.
Barken:
Yderst består barken af borken (skrubbet), derefter korken og den grønne bark og inderst bastlaget. Barken har til formål at beskytte veddet mod ydre beskadigelser og mod udtørring samt at lede de i bladene dannede stoffer til grene, stamme, rod og eventuelle frugter.
Væksten: består af ganske små celler, og væksten sker ved, at cellerne i vækstlaget, et slimet lag, som ligger mellem bark og ved, deler sig.
Årringe: stammetværsnit viser, at veddet består af koncentriske ringe (årringe).
Veddets celler:
Der er flere typer celler, forskellige i størrelse og med hver sin funktion. Nogle celler sørger for transport og opbevaring af næringsstoffer, andre virker som styrkeceller. Cellerne er mere eller mindre langstrakte og vender i træets længderetning med undtagelse af marvstrålecellerne, der går fra marven i træets midte til barken.
Marvstrålerne (spejlene): til og fra træets indre sker gennem marvstrålecellerne, der afhængig af træsorten kan være samlet i større eller mindre bundter. Spejlenes størrelse kan således variere fra at være usynlige til at være meget store og kraftige i andre (f.eks. eg).
Kernedannelse:
Hos de fleste træsorter begynder der i en vis alder at ske en ændring med de inderste af splintens årringe. Disse omdannes til kernetræ ved, at transportvejene tilstoppes, cellerne dør og celleindholdet omdannes til kernestoffer som gummi, olie, garvesyre, harpiks, terpentin m.m. Samtidig med kernedannelsen sker der en farveændring i kernetræet, der bliver mørkere (f.eks. fyr, elm og eg).
Kernen er mere holdbar end splinten og svinder mindre.
Træets svind og udvidelse:
I det stående træ er vandindholdet meget stort – så stort, at der i den mest vandrige del af stammen – splinten ofte er mere vand end vedstof.
Vandet findes i to former, der oftest betegnes frit vand (kapillarvand) i cellehulrummet og bundet vand (fibervand) i cellevæggens hulheder.
Når træet efter fældning og opskæring begynder at tørre, afgives først det frie vand og derefter det bundne. Når træet ikke længere indeholder frit vand, har træet nået fibermætningspunktet, og en yderligere afgivelse af vand – nu det bundne vand – vil bevirke, at træet begynder at svinde.
Når tørt træ anbringes i luft ved 100% relativ luftfugtighed (vanddampmættet luft), vil det optage vand fra luften og bulne. Når træet ikke bulner mere, har det nået fibermætningspunktet og kan ikke optage mere bundet vand.
Fibermætningspunktet kan bestemmes på forskellig måde, f.eks. via svindmåling, elektrisk ledningsevne og varmeledningstal.
Når den relative luftfugtighed varierer mellem 0% og 100%, vil træfugtigheden variere mellem 0% og fibermætningspunktet.
Fibermætningspunktet varierer fra træart til træart. Inden for samme træart daler fibermætningspunktet med stigende tørrumsvægt.
