Historisk brug af eg
Eg er den træart i Danmark der lever længst og skaber biodiversitet samt tømmer.
Der er hovedsagligt to slags ege – Latin: Quercus robur og Quercus petraea (Vintereg og Stilkeg) i Danmark.
De er ganske nært beslægtede med hinanden, så tæt at de kan krydses. Stilkegen er den almindeligste her til lands, og vinteregen den anden. Forskellene er især at stilkegen bedre tåler kulde. På afstand kan man ikke kende forskel, men på nært hold kan man se at stilkegen har meget kortstilkede blade hvor vinteregen har længere stilke. Og at stilkegens blade slet ikke danner bladmosaik modsat vinteregen som til nød kan siges at ordne sine blade, og at vinteregen derfor skygger mere end stilkegen.
Stilkegens agern sidder på en stilk, deraf navnet stilkeg. Vinteregens agern er helt ustilkede.
Er der flere af hver af de to slags ege, kan man måske se at stilkegen er mere rank. Fra gammel tid har man ment at stilkegetømmer var bedre end vinteregetømmer, men der tager man fejl. Stilkegetømmer holder lidt bedre og er lidt stærkere. Når skovfolket i dag planter egetræer, er de derfor i høj grad gået over til at plante vintereg.
Egen bliver gammel, så gammel at man ikke ved hvor gammel. 2-300 år er ingen alder for en eg, det kan man tælle sig til hvis man fælder træet og tæller årringe. Det dobbelte kan egen også sagtens blive. Og det dobbelte igen. Træet i egestammens midte holder og holder, men en dag går det alligevel til og svampe og billelarver fortærer det, og så kan man ikke tælle årringe mere. Kongeegen i Jægerspris Nordskov regner man med er nær 2000 år, men det er kun gæt ud fra hvor tykt træet er. Det er intet tilbage af kongeegens midte.
Skibe af egetræ: Tømmer hvor man ikke saver træets fibre over, er langt det stærkeste, altså træ hvor man ikke bare har savet firkantede brædder af stammerne, men i stedet udhugget træet så man følger fibrene. Det vidste vikingerne og derfor kunne de bygge deres store vikingeskibe så stærke at de uden videre tålte det frådende havs ubændige kræfter.
Man indleder med at flække en lang egestammen. Let er det ikke, det kræver vikingekræfter. Dernæst flækker man trekantede planker af stammen ind til midten. Plankerne hugger man ganske tynde. Gør man sådan, bevarer man de langsgående fibre og har dertil de fibre der stråler ud fra marven til overfladen, hele og uskadte. Det giver kvalitet, men det koster træ, for langt, langt det meste bliver til spåner. Vel at mærke træ af høje slanke egetræer og de var ikke almindelige i vikingetidens sparsomme skove. Så de gode træer forsvandt og de sidste af vikingetidens skibe måler sig ikke med storhedstidens.
Senere tiders skibe krævede kraftigere egetømmer, de skulle f.eks. kunne modstå kanonkugler. De største krigsskibe, linieskibene krævede mere end 2000 store ege. Fregatten Jylland fra 1860 er bygget af 1500 mellemstore ege på 150 år plus et mægtigt forbrug af andet træ til dæk osv.
Se meget mere på kilde sider – Skoven i skolen
Skovdyrkerne – har lavet en oplysende (og ret sjov) video om det stolte egetræ – Se Video om egetræ her
Eg er den træart i Danmark der lever længst. Den skaber rammerne for en masse biodiversitet, svampe og insekter, og så giver den noget fantastisk tømmer.
Se også artikel fra Skovdyrkerne om egekæmpe der måske er 2000 år gammel!
Artikel vedrørende Vandmøllen i Bork Vikingehavn.
Her er anvendt jordgravede stolper af robinietræ, mens vandmølle-akslen er i eg, leveret af SkovTrup.dk, der er et af de få firmaer herhjemme, som har et lager af bygningstræ i kraftig eg. Ringkøbing-Skjern Museum køber træ hos firmaet mange gange om året, og får altid gode råd med på vejen.
– Jeg kunne aldrig finde på bare at ringe til SkovTrup.dk – firmaet handler jo ikke med metervarer som på en tømmerhandel, men med langtidsholdbart, bæredygtigt træ. Derfor udtager vi altid præcis det træ, vi skal bruge. Det kan både være S-formet og krumt eller ”krøllet” på anden vis. Hvis jeg skal lave et gelænder omkring en vandmølle, så har jeg en idé om, hvordan det skal se ud. Så kigger jeg på træet, og vælger det, vi skal bruge, siger Olav Martinsen. Han gør opmærksom på, at også museets driftsafdeling er en flittig gæst hos SkovTrup.dk – blandt andet for at hente robinietræ til hegnspæle og andre formål som f.eks. lysstandere eller lygtemaster til en parkeringsplads. Og han har også selv udtaget præcis det træ, han skulle bruge, da han byggede en stor tema-legeplads ude ved Thorsminde Strandingsmuseum.
Du kan se meget mere om brug af egetræ på Danmarks Vidensportal – Trae.dk
Besøg SkovTrup WebShop hvis du ønsker at bestille egetræ eller se vor Blog
Har du spørgsmål? Send en e-mail til Oksana: ok@skovTrup.dk
