Eg indvandrede for mere end 9000 år siden. De kom hertil ad forskellige veje fra de skove, refugier, hvor de havde overlevet under istiden. DNA undersøgelser viser at de fleste kom fra refugier i Italien. Og at nogle af de jyske ege kom fra Spanien og visse ege på Øerne kom fra Balkanhalvøen.

Egetræ er tungt, hårdt og stærkt. Splinten på eg er smal med en lys grågul kulør. Kernen adskiller sig fra splinten ved i friskt træ at være grågul. Ved lyspåvirkning ændres kernens farve til brunlig. Årringene er tydelige i både tværsnit og længdesnit. Og så har egetræ spejl. Spejlet er marvstråler-ne, som man ser som smukke fløjlsglinsende pletter eller striber.

Egetræets gode styrkeegenskaber, moderate svind og gode holdbarhed er årsag til, at egetræ har fundet anvendelse til: Plankegulve, hegnspæle, egestolper, bundgarnspæle, redskaber, egetømmer, bindingsværk bygning, tønder, finér, møbler og inventar.

Historisk har eg gennem tiden været anvendt til f.eks.: bindingsværk, krumtræ til skibe og tagspån. Pga. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind samt ved lagring og modning af vin og spiritus.

Vidste du?:

Chr. IV fældede størsteparten af de resterende danske ege til sine skibe. Det var rovdrift af den slags der åbnede op for sandflugt så metertykke lag af sand blæste ind over Vestjylland. Samtidig brugtes der ufattelige mængder egetræ til afsmeltning af jern fra myremalm, kalk og teglbrænding, saltsydning, bygningstømmer, brændsel – 1594 kørtes 7000 læs egebrænde til kongens slot i København. 1644 fældede svenske soldater 49000 ege i Århus stift til lejrbål og fæstningsværker, og for at forhindre Chr IV i at bygge skibe. Kilder: Lille Vildmose og Naturstyrelsen.